Lidt information om virkemåde ved LLLT laser
LLLT laser er ”koldt” laserlys, som fremmer kroppens egen helingsproces
LLLT er en forkortelse for Low Level Laser Terapi. LLLT betegnes også som “Kold laser”
Hvordan virker Low level laser?
Vi bliver nød til at være lidt tekniske her:
LLLT er synkroniseret lys, som er små samlinger af energi i forskellige former bestemt af bølgelængde og frekvens. Energien kaldes fotoner. Fotonernes energi kan effektivt trænge igennem vævet og forskellige lag i form af de varierende bølgelængder og frekvenser. Laseren kan producere en CW (continious wave) og pulserende frekvenser, samt en ISP (intens super puls). Laserbehandling med Class IV lasere arbejder i 4 bølgelængder fra 615nm op til 1015nm med frekvenser der varierer fra 1-10.000 Hz.
Det har således ikke noget at gøre med en “brændende laser”. Det er kun lysbølger, der specielt er egnet til at trænge ned i vævet, varme det op til ca 42 grader, og øge / booste mængden af ATP.
LLLT laser er på ingen måde skadelig, og har ingen bivirkninger
Lidt teknik
Første trin i laserbehandling er, at cellerne bliver mere gennemtrængelige. Dette sker, fordi lyspartikler (fotoner) optages i cellemembranen og skaber energi, som gør det lettere for stoffer at trænge ind i cellerne.
Når vi stimulerer elektrontransporten i cellerne, øges produktionen af ATP (cellernes energikilde). Det hjælper med at hæve energiniveauet i cellerne.
Når der laves mere ATP, bliver der også stimuleret vækstfaktorer, som hjælper celler som fibroblaster (bindevævsceller), osteoblaster (knogleceller) og myofibroblaster (celler der hjælper med sårheling) til at vokse.
Behandlingen får også blodkar til at udvide sig. Det betyder, at der kommer mere ilt og næringsstoffer til skadede celler.
Laserbehandlingen aktiverer også hvide blodlegemer, som spille en vigtig rolle i reparation og heling af væv.
Derudover stimuleres en neurotransmitter kaldet acetylcholin, som hjælper med at normalisere nervesignalernes funktion. Det kan give en bedøvende effekt og mindske inflammation omkring nerverne.
Behandlingen virker også på smertesignaler, hvilket kan reducere smerteopfattelsen gennem rygmarven.
Endelig øger laserbehandlingen cirkulationen, hvilket stimulerer både stofskiftet og immunforsvaret.
Og hvad er så ATP?
ATP (adenosintrifosfat) er kroppens vigtigste energikilde. Man kan tænke på det som et “batteri” for vores celler, som giver energi til næsten alle funktioner i kroppen. Her er en enkel forklaring på, hvordan ATP fungerer:
- ATP som energi:
- ATP er et molekyle, der består af adenosin og tre fosfatgrupper (de små “energi-pakker”).
- Når cellen har brug for energi – for eksempel til at bevæge muskler eller sende beskeder i nervesystemet – “brænder” den en af fosfatgrupperne af fra ATP. Når en fosfatgruppe fjernes, frigives der energi, som cellen bruger til at udføre arbejde. Når ATP mister en fosfatgruppe, bliver det til ADP (adenosindifosfat).
- Hvordan ATP genoplades:
- Når cellen har brug for mere energi, kan ADP blive genopladet ved at tilføje en ny fosfatgruppe. Dette sker i cellens “kraftværk”, som er mitokondrierne. Her får cellen den nødvendige energi fra de næringsstoffer, vi indtager (som mad), og omdanner dem til ATP igen.
- ATP i aktion:
- For at gøre det mere konkret, kan du tænke på ATP som benzin til en bil. Når en bil kører, forbrænder den brændstof for at bevæge sig – ligesom vores celler “brænder” ATP for at gøre arbejde som at trække vejret, bevæge sig eller tænke.
- Hvor bruges ATP?
- Hver eneste celle i kroppen bruger ATP. Muskler bruger det, når de trækker sig sammen, nerver bruger det til at sende signaler, og selv cellens egne processer kræver ATP for at fungere effektivt.
Kort sagt: ATP er som kroppens “energi-pensel”, der maler alt det arbejde, vi gør, fra at løbe til at tænke – og når det er brugt op, skal det genoplades for at kunne bruges igen.
Copyright Laser terapi danmark
Forskning og resultater
Du kan selv prøve at Google viden om LLLT laser.
Der er ikke noget “hokus pokus” over metoden. Det er en anerkendt behandlingsform som, også især inden for professionel sport, har fundet stor indpas.
Et vigtigt og betryggende aspekt er også, at hvis laserbahanlingen virker, kan du mærke det allerede få timer efter først behandling. Hvis ikke du har haft gavnlig effekt efter to behandlinger, stopper du bare her. Ingen skal det dog siges, at stort set alle med muskel og inflammations problemer, får stor glæde af behandlingen.
Ved de fleste andre behandlingsmetoder vil patienten oftest skulle gå til behandling, måske helt op til et halvt år, hvor nogle patienter til tider alligevel ikke føler, at de kan mærke den store fremgang, og hvor der kan være tvivl om, hvorvidt det er behandlingen, eller tidens naturlige restitution, der har skabt helbredelse. Ved LLLT laser kan du mærke effekt med det samme.
Se hvad dansk whiplash (piskesmæld) – forening skriver om LLLT laser !
Via dette link, kan du få adgang til en meget spændende og informativ artikkel om ny forskning vedt LLLT laser
Du kan også læse artiklen her:
Whiplashforeningen har fået indblik i en videnskabelig artikel skrevet af læge Richard Evan Steele. Artiklen udkommer i Journal of Pain Management inden udgangen af 2020.
Den handler om hans arbejde med lavdosis laserterapi (LLLT) ved smerter i muskler og fascier (muskelhinder og ligamenter) (myofasciale smerter). Behandlingen giver smertefrihed ved whiplash, spændingshovedpine og post-hjernerystelse.
Whiplashsyndrom mener han er meget dårligt undersøgt, og indtil videre er der ikke beskrevet nogen effektiv løsning. Han taler om, at læger er gode til at dokumentere, hvad de gør rigtigt, men ekstremt sjældent beskæftiger sig med at dokumentere, hvad de gør forkert.
Nogle af hans patienter er undersøgt af op til 35 læger og andre terapeuter uden, at de har fået musklerne i nakken undersøgt. Det kræver lidt træning af lave en tilstrækkelig undersøgelse og opdage spændingerne. Når spændingerne løses vha. LLLT, forsvinder patientens problemer.
Laserlys virker lokalt og trænger 5-6 cm ned under huden, hvor det virker som en kraftig antioxidant, men hele virkningsmekanismen er endnu ikke klarlagt. Forfatteren mener dog, at myofascial smerte skyldes inflammation, og antioxidanters reduktion af inflammation er godt beskrevet. At LLLT virker antiinflammatorisk og også godt beskrevet.
Whiplash-patienter og post-hjernerystelsespatienter har samme spændinger i nakken.
Holdningen til patienterne er generelt, at de skal lære at leve med det.
178 behandlede patienter er blevet smertefrie efter behandling med laserterapi over tid og helst hver anden dag. 25 af de 178 har whiplash-syndrom, 19 har posthjernerystelse og 23 har spændingshovedpine. Alle er blevet smertefrie.
Problemet med behandlingen er, at mange ikke har råd til at betale for et tilstrækkeligt antal behandlinger, som helst skal gives hver 2. dag.
Der er ingen bivirkninger til behandlingen.
I artiklen beskrives resultatet af behandlingen hos fem udvalgte patienter, bla. en midaldrende mand, som to år efter en bagendekollision fik tildelt 8 % handicap og blev diagnosticeret med begyndende demens pga. hukommelses- og koncentrationsproblemer. Hans nakkemuskler var ikke blevet undersøgt, men han havde alvorligt spændinger/myoser i flere forskellige muskler. Han blev smertefri efter 32 behandlinger og havde også genvundet sin hukommelse og koncentration.
En ung kvinde havde været involveret i to bagendekollisioner og havde konstant hovedpine pga. anstrengte nakkemuskler. Hun var også konstant deprimeret. Allerede efter ni behandlinger var hun smertefri og havde genvundet sin energi og glæde. Behandlingstiden var usædvanlig kort.
Ved opfølgning tre år efter var begge patienter stadig smertefrie.
LLLT anvendes i England, USA og Canada, men endnu ikke Skandinavien, bortset fra på Klinikken Livet.
Kilde: Artiklen ”Low level laser therapy and moyfascial pain” af Richard Evan Steele, MD, MPH. Artiklen offentliggøres i Journal of Pain Management i 2020.
Det er interessant, at lægen mener, at patienter efter whiplash og hjernerystelse ikke undersøges tilstrækkeligt i nakken, fordi det kan være svært at lokalisere den enkelte muskel. Det kræver tilsyneladende et vist håndelag. Faktisk er det chokerende, fordi en del forskning viser, at der netop sker ændringer i muskulaturen pga. ændret brug af musklerne i nakken efter whiplash.
Mange whiplashskadede har dog oplevet, at lægens stort set ikke undersøger deres nakker, så det er desværre ikke overraskede.
Det er også interessant, at lægen finder, at patienter med whiplash og hjernerystelse har de samme muskelspændinger i nakken. Vi har længe vidst, at patienter med kronisk whiplash og kronisk hjernerystelse har de samme udfordringer. P.t. bekræftes det den ene gang efter den anden. Således også af denne læge.
Desuden er det selvfølgelig interessant at erfare, at LLLT faktisk kan have effekt.
Lægen har i årevis været interesseret i at hjælpe patienter med kroniske smerter og har ”tilfældigt” stødt på LLLT og selv investeret i apparatet.
Han er i gang med at skabe evidens for behandlingens effekt ved myofascielle smerter, herunder også whiplash og hjernerystelse.
Ifølge lægen selv er det største problem, at behandlingen skal gives ca. hver 2. dag for at give den optimale effekt og gøre folk med fx whiplash, hjernerystelse og spændingshovedpine smertefrie. Derfor er det ikke alle forundt at have råd til en sådan behandling.
Det ser ud til, at han kan afhjælpe muskulære problemer efter whiplash. Om LLLT også vil kunne afhjælpe andre skader forårsaget af whiplashbevægelsen vides ikke.
Vi vil bringe en artikel med lægen i et af de kommende numre af Whiplashnyt.